28 dage, der rystede Randers.

Beskrivelse

En udsendelse om generalstrejken i Randers i 1922. Sendt 02-08-1980 Starter med citat fra hollandsk dagblad fra april 1922. OVE GIBSKOV og FLEMMING HOLM indleder og fortæller at foråret 1922 var hedt på det danske arbejdsmarked. Den russiske revolution gav startskud til lignende forsøg i andre lande. Krisen i kølvandet på 1. verdenskrig medførte stor arbejdsløshed også i Danmark. De danske arbejdsgivere søgte at presse de danske arbejderes løn ned via landsdækkende lockout. Arbejderne skulle tillige opgive 8-timers arbejdsdagen. I Randers svarede arbejderne igen ved en generalstrejke, der varede i 28 dage. Fhv. direktør, dengang snedker og medorganisator af strejkene, HANS ANDERSEN fortæller om, hvem det var, der deltog i strejken. Randersarbejdere var ikke revolutionære proletarer. Det var skikkelige mennesker, der syntes de blev behandlet dårligt. Aktionerne udbrød spontant. Han mener også, at lockouternes årsag var at få presset lønningerne ned. Sang om generalstrejken i Randers. Der citeres fra beretning om udbruddet af strejken den 17. marts 1922 fra daværende fagforeningsmand, senere redaktør Martin Nielsen. Den konkrete anledning var at skruebrækkere søgte at losse skibe i havnen. De arbejdede under politibeskyttelse. Der fortælles om begivenhederne på havnen. HANS ANDERSEN fortæller også om begivenhederne på havnen. Der citeres fra politimester Aage Seidenfadens beretning om begivenhederne fra hans erindringsbog. Der blev tilkaldt forstærkninger fra et dragonregiment. Der citeres fra en andens noget anderledes erindringer. VIGGO DYRBORG fortæller sine erindringer fra de bevægede dage. Programmedarbejderne fortæller at det næste dag gik løs i selve byen. VIGGO DYRBORG fortæller herom. Der citeres fra Seidenfadens erindringer om rydning af en gade i byen. Sangen om strejken i Randers fortsættes. HANS ANDERSEN fortæller om det møde Arbejdernes Fællesorganisation indkaldte til og hvor han selv talte. Referer en ordveksling mellem ham og politimesteren på mødet. Fremsætter sine formodninger om politimesterens rolle, hans direktiver fra justitsministeren m.v. / Fhv. chefredaktør N. Chr. Christensen, der dengang var journalist ved den lokale venstreavis skrev i den lokale presse et referat af en samtale han overhørte mellem justitsministeren og den lokale politimester. Det citeres. Programmedarbejderne fortæller at arbejderne krævede, at politi og militær skulle holde sig væk fra arbejdskonflikten og at arbejdsgiverne skulle ophøre med brugen af skruebrækkere. Arbejdsgiverne besluttede i stedet fortsat at benytte skruebrækkere. Da politimesteren hørte dette tilkaldte han forstærkninger. Randers lignede en besat by og arbejderne erklærede generalstrejke. Den løb i 28 dage og blev dermed Danmarks hidtil længste. Konsekvenserne af den gennemgåes. Der citeres en kundgørelse fra politiet fra den 21. marts. Samme aften trådte byrådet sammen. Flertallet der var borgerligt. Historikere har senere formodet, at det var derfor, at justitsministeren udså sig Randers til at statuere et eksempel overfor arbejderne under urolighederne. Justitsministeren anvendte også organisationen 'Samfundshjælpen' overfor arbejderne. Man citerer historikeren Anders Ture Lindstrøm, der har forsket i 'Samfundshjælpens' arkiver og er nået den konklusion, at organisationen var kontrarevolutionær. Det drejer sig om organisationens rekrutteringsbasis, formål, start og om de folk, der stod bag mm. Der fortælles videre, at justitsministeren kendte organisationen, da han tilbød at stille den til rådighed under generalstrejken. Randers byråd vedtog med en stemmes flertal at tage mod tilbuddet. LOUIS ANDERSEN, mangeårig formand for de københavnske typografer, fortæller om situationen i Randers, da 'Samfundshjælpen' kom til byen. Han fortæller videre om arrestationen af hans kommunistiske far, Alfred Andersen, om anklagerne mod ham mm. Videre om faderens rolle i det politiske liv i Randers. Programmedarbejderne fortæller, at der blev arresteret godt 30 politiske nø...