HILSEN TIL ELSE, SØREN OG PETER.

Beskrivelse

musik
Klip med særmelding fra BBC: 'Astronomen taler i telefon. - Hilsen til Johanne, Leo, Valetin, Erhard...'
BOB RAMSING taler med ANTON JENS TOLDSTRUP, der fortæller, at navnene stod for forskellige nedkastningssteder. Englænderne stillede en række krav til acceptable nedkastningssteder, og det var svært at opfylde dem. Til en nedkastningsplads hørte en række folk og måske en lastbil. Aftalen var, at de skulle vente 4 timer på stedet, signalere til flyveren.
FRITZ THORNEVANG var en af de folk, som med faldskærm blev kastet ned. Han fortæller om det at springe ud med faldskærm og om omstændighederne dengang i 1944: påklædningen, papirer osv. Hans nedfaldssted var ved Karup lufthavn. De engelske piloter var meget nervøse. Han faldt ned i et grantræ, og de folk, der skulle samle ham op, kunne ikke huske kodeordret, så han havde nær skudt dem.
ANTON TOLDSTRUP fortæller, at hovedkvarteret for region Nordjylland, flyttede fra 2-3 gange dagligt eller det maksimale var 10-12 dage på eet sted. Lokalerne lånte man af sympatisørere. Nogle gange blev de huse, man havde lånt, bagefter sprunget i luften. I Jylland var alle modstandsbevægelsens arbejdsopgaver: fremskafning af våben, pressekontor, flugtruter osv, samlet under eet i det Nordjyske Hovedkvarter. Det gjorde modstanden meget effektiv. På et tidspunkt mistede modstandsbevægelsen mange gode folk ved, at de valgte at rejse til Sverige (en 'mode' si'r TOLDSTRUP). Derfor oprettede han en sommerlejr på Venø i Limfjorden, hvor unge mænd blev trænet i sabotage. Herfra kunne man så rekviverere folk til at foretage sabotage eller likvideringer.
bånd 2
Skolelærer KNUD HANSEN, Agerø i Limfjorden, passede en 'Aura' eller 'Eureca', en radiosender, der fungerede som en pejlestation for engelske flyvere. Han fik besked gennem BBC særmeldinger om at holde sig klar. På loftet ventede han på en hyletone, hvorefter han sendte et bestemt bogstav i morse. I februar/marts sad han på det iskolde loft 20 dage af 23. Ingen vidste, der var en sender på øen. BENT VANG fortæller om en arrestation af ham og Toldstrup i Randers, og om hvordan de de slap væk. ANTON TOLDSTRUP har ingen anelse om, hvor mange der arbejde under ham i de år. F T VANG forklarer, hvorfor han til tider måtte se stort på sikkerheden. Fortæller om en gang, hvor han måtte forcere en tysk vejspærring. Og om et eksempel på mod, da en præstefrue tog den illegale sender med i indkøbskurven, efter de var blevet pejlet. De modstandsfolk som ikke var 'professionelle', altså levede illegalt, men virkede i deres egne omgivelser riskerede så meget mere, derfor tager han hatten af for dem.
OBS råbånd til klippene, hvor Toldstrup fortæller om sommerlejren mm findes som arkivnr 25422, og hvor Knud Hansen Agerø fortæller som arkivnr 25431. TILLADELSE PÅKRÆVET.