I ro og mag

Beskrivelse

Gyda Uldall indleder med at fortælle, at Inger Gautier Schmit (1877-1963), er en af de første kvinder, der var medlem af Rigsdagen (Landstinget). Hun bor ved Frederiksholms Kanal i København. Karl Bjarnhof fortæller om huset som er bygget i 1683 og har tilhørt enkedronning Juliane Marie 1767-87, den periode, hvor Struensee og Brandt blev henrettet, så man føler sig hensat til et andet århundrede. Inger Gautier Schmit (IGS), som er 83 år, fortæller om sit barndomshjem på den modsatte side af gaden. Hendes far (Didier Johan Otto Christian Gautier) var dyrlæge ved Den kgl. Staldetat, gagen var 800 kr. om året, fri lejlighed med stalde og heste, fri læge og fri medicin. Han havde en stor praksis, som omfattede bl.a. sporvejene og bryggerierne. Hendes far var den første Gautier, som var født i Danmark, da familien under den franske revolution måtte flygte fra Provence. Hendes oldefar blev gift med en baronesse Gronert (?), hvis far var interesseret i cirkus. Hendes oldefar kom derved til at rejse rundt i Europa med cirkus. Her så den meget hesteinteresserede kong Christian IX hendes bedstefar som fin skolerytter og spurgte, om han ville oprette en rideskole i Nørregade i København. Skolen gik ikke godt, så bedstefaderen begyndte igen at rejse rundt, han giftede sig med hendes københavnske bedstemor, som ikke kunne holde cirkuslivet ud. De vendte tilbage, og bedstefaderen blev udnævnt til kgl. liberidder (?) og boede i Tøjhusgade 17. Inger GAUTIER SCHMIT blev uddannet til musik, men først skulle hun som 15-årig lære husholdning på herregården Rysensteen ved Lemvig. Her blev hun grebet af den stærke, indremissionske vækkelse på egnen. Hun beskriver en oplevelse i kirken i Bøvling 1. påskedag. Hun Har siden haft et levende forhold til Gud. IGS fortæller om livet i København i 1880'erne og 1890'erne, bl.a. om en god veninde frk. Munthe-Morgenstjerne. IGS følte sig efter vækkelsen ikke længere hjemme i bourgeosiet eller på baller. Hendes musikalske uddannelse (på klaver) foregik hos Dagmar Bendix, Franz Neruda og i 3 år (1897-99) hos professor August Vinding på Musikkonservatoriet. Neruda var også lærer for Johanne Stockmarr, og IGS spillede nogle år med både hende og Neruda. J. P. E. Hartmann, som da var 91, var med til at optage IGS på konservatoriet. Hun videreuddannede sig i Berlin i 1903-04 hos professor Erich Lissgar (??), som var elev af Anton Rubinstein. Hun tog samtidig sangundervisning, og læreren begejstredes og tilbød daglig, gratis undervisning. Han sagde, at hun havde 'Gestalt' og stemme til Bayreuth. IGS modtog et brev fra frk. Thora Esche (?), forstanderinde for Skovtofte ved Lyngby Sø, Det var et hjem for vildfarne, unge piger. Esche bad IGS hjælpe sig med arbejdet, hun opgav musikken, selvom det var svært, men hun følte et kald. Hun overanstrengte sig og måtte på kur på Ulrikkehamn (?) i Sverige, hvor en nervelæge forbød hende at vende tilbage til Skovtofte. Da hun vendte tilbage til Danmark, lå hendes far for døden. Hun blev kort efter i 1913 forlovet med sin senere mand (William Schmit), som hun traf på skitur i Norge. ISG rekapitulerer kort tidsforløbet fra konservatorietiden, nævner, at hun har spillet en tid med Dagmar Bendix. BJARNHOF søger at vende samtalen til Rigsdagen, men IGS afviser, hun er kommet til 1913, og det var i 1918. Bjarnhof bliver ved, og IGS siger, at hun var den første eller blandt de første kvinder i Landstinget. Hun fortæller, at hun efter bryllup i 1914 flyttede til Samsø, hvor hendes mand var birkefuldmægtig (jurist). Ægteparret deltog i et tilfældigt, politisk møde, hvor hun blev foreslået som afløser for et tidl. bestyrelsesmedlem i Venstre, den nys afdøde 'konge af Samsø'. Hun kom ind i 1918, da Grundloven af 1915 p.gr.a. 1. Verdenskrig ikke trådte i kraft før, med valgmændene til Roskilde, hvor man skulle vælge 4 rigsdagsmænd for Venstre. Der sad 4 mænd, som ikke ønskede at trække sig. Da mændene ikke ville have kvindernes repræsentant, professorinde Friis fra Ebberødgård, begærede ISG ordet og slog på retfærdigheden i at vælge en kvinde i den nye situation, som loven åbnede. Frands Frandsen (?) foreslog ISG, da hun var fra Holbæk amt, var kvinde og ville kunne trække stemmer fra indremissionske kredse, og hun blev opstillet og valgt til Landstinget, trods sin manglende politiske erfaring. De mest spændende, politiske oplevelser var, da hele Rigsdagen sejlede til Sønderjylland for at modtage kongen på Dybbøl Banke (til genforeningsfesten) og Påskekrisen i 1920. Der var kort inden sagen om Island, som IGS ikke har lyst til at tale om. Påskekrisen var meget alvorlig. Springer til Dybbøl, hvor statsminister Niels Neergaard sagde 'I skal ikke blive glemt', og hvor grev Schack sagde 'du' til kongen. Den tur var en dejlig oplevelse. Det var også en stor oplevelse, da vi blev befriet i 1945. Spændende var det som kvinde at blive valgt til Folketingets præsidium (som næstformand), og som den første kvinde lede en parlamentarisk forsamling fra 1943-45. Hun blev i 1945 syg af overanstrengelse, og hendes kreds troede ikke, hun ville vende tilbage, og opstillede derfor Thorkild Kristensen. Hun var så ude af Rigsdagen i 3 år, men blev i 1947 som 70-årig valgt i Viborg amt. I 1950 fik hun helvedesild, som plager hende på 11. år, og hun måtte da opgive alt.