'Noget om at drage mod vest' - Formiddagssamtale mellem Annette Faaborg,Bertel Søeborg og Hemming H

Beskrivelse

Programmedarbejder HEMMING HARTMANN-PETERSEN er på besøg hos ANNETTE FAABORG og BERTEL SØEBORG OHLSEN i deres hus i Hjerting, nord for Esbjerg.
ANNETTE FAABORG fortæller om sig selv. Hun gik på Musikkonservatoriet i København, da hun som 20-årig deltog i en speaker-prøve på radioen. Hun blev ansat som morgenspeaker på musikradioen, der lige var startet. Fortæller en sød historie om sine morgenture med sporvogn linie 9. Hun begyndte på tv et års tid efter. Hun tog musikpædagogisk eksamen og sidder nu som rektor på Musikkonservatoriet i Esbjerg.
Kammermusiker BERTEL SØEBORG OHLSEN fortæller om sin tilknytning til musik. Han kom i sangskole og med i Drengekoret, da han var barn. Efter gymnasiet vidste han ikke rigtigt, hvad han ville med musikken, men efter et halvt år på Universitetet kom han på Musikkonservatoriet for at spille cello. Han har en mærkelig rekord: han har været solocellist i 5 danske orkestre, deriblandt Danmarks Radios Symfoniorkester, som han forlod, da man i 1968 oprettede 'Vestjysk Kammerensemble' i Esbjerg. Ensemblet har et i høj grad pædagogisk aspekt.
BERTEL forklarer, hvorfor han fandt det mere tillokkende at komme til at arbejde i Vestjysk Kammerensemble end at blive i sit job som koncertmester i Symfoniorkestret. Det er ikke altid sjovt at arbejde på en højere post i et større orkester, der er styret efter autoritære principper. Kammerensemblet er på kun 10 mand og er meget demokratisk styret. Desuden elsker han at spille kammermusik. Et stort orkester kan kun fungere med en dygtig dirigent. Men repertoirevalg, medbestemmelse ved valg af ny dirigent etc. kunne man godt lade musikerne få del i. Danske musikere er ikke opdraget til at tage disse medansvar.
ANNETTE synes, det er spændende, hvorfor musikerne har været så længe om at kræve medbestemmelse og mener, at konservatorierne fremover har en forpligtelse til at lære dem at fungere i en demokratisk sammenhæng. Hun forklarer, hvor demokratisk styret konservatorierne egentlig er idag. Alle væsentlige beslutninger tages i Konservatorierådet. Det kan dog være svært at få det til at fungere, fordi ikke alle er klar over, hvor vigtigt det er at tage sin del af ansvaret.
BERTEL siger, at kun tiden kan vise, om de nye unge musikere bliver mere selvstændige i deres arbejde.
ANNETTE fortæller om de orkesterseminarer, som konservatorierne afholder to gange om året for at give de studerende en rigtig professionel orkestertræning. Arrangementerne går på skift mellem de 5 konservatorier.
HEMMING spørger, hvordan det virkede på dem i sin tid, da de flyttede over til Jylland. BERTEL: De havde så travlt, at de ikke lagde mærke til det. Det var en enormt forvirret tid. ANNETTE kan tydeligt huske, hvor grim og charmeforladt hun fandt Esbjerg, da hun så byen for første gang. Naturen fandt hun meget barsk.
( bånd 2: )
ANNETTE FAABORG husker en ting, der gjorde meget dybt indtryk, da de flyttede til Hjerting. Hun var på det tidspunkt et meget kendt ansigt, og i København var det meget ubehageligt at komme offentlige steder. Herovre derimod er folk venlige, men ikke utidigt nysgerrige. Uimponerede.
BERTEL SØEBORG OHLSEN er enig, selvom han siger, at man ikke skal forgylde vestjyderne. Nævner fordelene og ulemperne ved at være flyttet til Vestjylland. Esbjerg er en ung by, kun 100 år. Den er en fisker- og arbejderby og har derfor ingen traditioner for kulturelle aktiviteter. Citerer Villy Sørensen: 'Kunsten er lige så vigtig for samfundet, som drømmen for mennesket'.
ANNETTE og BERTEL prøver at forklare, hvorfor det lige er musikområdet, der har fået så fine vilkår i Esbjerg. Nogle nøglepersoner i byens politiske liv samt Peder Holm, tidl rektor for Konservatoriet, har gjort en stor personlig indsats. Derudover var Esbjerg foregangsby mht frivillig musikundervisning for børn.