Billede: Det Kongelige Biblioteks samling
Den 31. marts 2017 markerer 100 året for Danmarks overdragelse af de Dansk Vestindiske øer til USA. Indtil salget var Jomfruøerne - Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas - danske kolonier i næsten 250 år.
I 1672 annekterede Det Dansk Vestindiske Kompagni øen Sankt Thomas for at udnytte den attraktive trekantshandel med udveksling af våben, slaver, sukker og rom mellem Danmark, Afrika og de Vestindiske Øer. Senere fulgte øerne Sankt Jan og Sankt Croix. Man eksporterede våben fra Danmark til Afrika, hvorfra slaver blev bragt til de Vestindiske Øer for at arbejde på plantager, som dyrkede bl.a. sukker og bomuld til det danske marked. Slaveriet blev officielt afskaffet i 1848, hvorefter plantageøkonomien blev mindre og mindre profitabel. Øerne blev efter nogen debat solgt til USA for 25 millioner dollars i 1917.
Dansk Kulturarv giver dig her de bedste materialer og samlinger fra kulturinstitutionerne om øernes historie og betydning. God fornøjelse.
Historien kort
Historisk overblik
Rigsarkivet digitaliserer kilder til Dansk Vestindiens historie. Her giver Erik Gøbel, som er seniorforsker ved Rigsarkivet, et vue over Dansk Vestindiens brogede og lange historie.
Gå på opdagelse i kilderne og få historier om Dansk Vestindien her.
Sankt Thomas' by og havn. Billede er fra Dansk Skolemuseums samling
Personer
Lyt til VICTOR CORNELIS, Kommandørkaptajn H. E. FOSS og grevinde TRAMPE fortælle deres historie.
Viceskoleinspektør Victor Cornelins i Nakskov fortæller om Dansk Vestindien, hvor han er født. Om sukkerplantagerne. Om sin far og mor. Faderen forlod tidligt hjemmet, moderen var plantagearbejderske.
Fra DR Arkiv.
Kommandørkaptajn H. E. FOSS taler i anledning af 40 års dagen for salget af de dansk-vestindiske øer til USA, om denne tropekoloni. Historisk resumé. Om oprør på øerne.
Fra DR Arkiv.
Samtale med grevinde Adelgunde Trampe, som fortæller om sin oldefader Peter von Scholten, som var guvernør på de Dansk - Vestindiske øer 1827-1848. Om hans liv og karriere, hans familie og efterkommere, hans overordentligt forstående indstilling til negre - han afskaffede negerslaveriet på et meget tidligt tidspunkt - de ubehageligheder dette skaffede ham, hans ferier hjemme på Bellevue, hvor bl.a. Oehlenschlæger var gæst - citerer digt skrevet af denne i anledning af besøg på Bellevue. Den veneration nulevende negre på De Vestindiske øer stadig nærer for navnet von Scholten og hvordan det har givet sig udtryk.
Fra DR Arkiv.
Livet på øerne
Tre små øer, 1939
ØKs M/S "Amerika" sejler til de tidligere dansk vestindiske øer. Livet ombord. 6.16 Ankomsten til Sct. Thomas, havnen og byen. Danske minder. 12.12 Besøg på Sct. Jan. De indfødtes husflidsarbejde. 22.15 Luksusliner ankommer og turister besøger Charlotte Amalie. Sct.Croix, gadebilleder fra Christianssted. 35.24 Ruiner af forladte sukkerrørsplantager på Sct. Croix.
Filmen er stum. Fra DR Arkiv.
Henter afspiller ...
Danmark i troperne 1
Den første udsendelse om Danmark som kolonimagt. Vestindien, ikonografi om hist. og slavehandel, naturoptagelser: landskaber, mærkelige fisk på land, bananer, blomster og fæstningen på St. Thomas.
Fra DR Arkiv.
Henter afspiller ...
Danmark i troperne 6
Den 6. udsendelse om Danmark som kolonimagt. Dansk Vestindien i tiden op til salget belyst ved ikonografi og optagelser fra stedet. Havneområde i Charlotte Amalie, snævre gader med mennesker og trafik, ruiner af Peter von Scholtens landsted, skoleelever i uniform, hovedgaden i Frederikssted samt forsk. museumsgenstande. Øernes overdragelse til U.S.A.
Fra DR Arkiv.
Henter afspiller ...
Danmark i troperne 7
Den 7. og sidste udsendelse om Danmark som kolonimagt. Besøg på det tidligere Dansk Vestindien som nu er blevet et attraktivt turistmål. Køretur gennem hovedgaden i Charlotte Amalie og besøg på kirkegård m. danske grave, her interviewes dansk konsul om gravenes tilstand. Det gamle fort og badestrandene er turistattraktioner. På Washingtons fødselsdag festes m. musik og optog gennem byen. Tur gennem byen ved aften og besøg på restaurant hvor der danses til musik af olietøndeorkester. Vestinderen Eric Schmidt synger en vise om sit hjemland til eget guitarakkompagnement.
Fra DR Arkiv.
Henter afspiller ...
Slaveoprør
I 1730'erne bestod Dansk Vestindien af øerne Skt. Thomas og Skt. Jan, hvis landbrug blev drevet af slaver. Grænsen var ved at være nået, da over 80 procent af befolkningen var slaver. Til afskrækkelse blev der indført et nyt reglement. Oprør ville i fremtiden betyde henrettelse, mens mindre forbrydelser som rømning og tyveri blev straffet med brændemærkning, lemlæstelse eller pisk. I 1733 blev øerne ramt af orkan og tørke. Nogle slaver forsøgte at rømme, mens andre samlede sig til et angreb mod fortet på Skt. Jan. Slaverne dræbte plantageejere og soldater og overtog kontrollen i fem måneder. Da plantageejerne genvandt magten, kunne sukkerproduktionen gå i gang igen.
Sukker fra Vestindien
Sukkerhuset i Sankt Olsgade i Roskilde blev opført i 1761 med J.J. Holst som drivkraft. Han ville have lokal sukkerproduktion med råvarer fra Dansk Vestindien. Men der manglede kapital, og logistikken var heller ikke på plads. I 1763 måtte selskabet betale for anlæggelsen af en ny skibsbro. Året efter gik produktionen i gang. Udover sukkermesteren startede raffinaderiet med ti medarbejdere, heraf tre drenge. I 1763 opførtes en mindre bygning til arbejderne og deres familier. I 1768 solgte Holst fabrikken, det gik ned ad bakke, og sukkerkompagniet lukkede i 1779.
Salget
I slutningen af 1800-tallet forsøgte Danmark at sælge øerne til USA uden held.
Amerikanerne vendte dog tilbage til Danmark under 1. verdenskrig. Nu ville de gerne købe kolonien for at forhindre tyskerne i at oprette en flådebase på De Vestindiske Øer, noget, der var reel fare for pga. Danmarks neutralitet.
Danmark havde også et ønske om at sælge, fordi vi selv var begyndt at producere sukkerroer på Lolland, og sukkerproduktionen i Vestindien var derfor ikke længere så rentabel som tidligere. Transporten af sukker fra Vestindien til Danmark var dyr, og slaverne var blevet frie, så arbejdskraften var dyrere i sukkerplantagerne. Der blev iværksat en vejledende folkeafstemning i Danmark den 14. december 1916, hvor 283.000 stemte ja og 158.000 stemte imod. 4. august 1916 blev man enige om salget. Overdragelsen blev sat til 31. marts 1917. Prisen på øerne var 25 millioner gulddollars.
Billede: Rigsarkivet.
Modstand mod salget af øerne
Her ses udvalgte billeder fra Nationalmuseets samling.
Til venstre et udklip fra scrapbog. Bogen indeholder udklip fra diverse aviser og tidsskrifter, tegninger, breve og frimærker.
Nedenfor 1 af 3 frimærker trykt i farver. 4,4 x 5,6 cm. Påskrift på frimærket står: "Stem mod salg af Dansk Vestindien".
Find flere billeder på Nationalmuseets samlinger.