FORMATER

DR’s programarkiv er fuldt af historier i billeder og lyd, fra og om Danmark gennem snart 100 år. Historierne er en enestående kilde til vores hverdagsliv, vores syn på os selv og omverdenen - til officielle begivenheder og vores politiske og kulturelle historie. Formidlet inden for alle genrer (nyheder, for børn, dokumentar, underholdning, drama mv.) og alt sammen muliggjort af en rivende teknologisk udvikling.

Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for, hvad DR har produceret gennem tiden, og for hvor meget af det, vi kan høre og se i dag. Siden DR’s start i 1925 er der kommet flere og flere professionelle optage-, redigerings-, afviklings- og arkiveringsmuligheder til. I DR’s barndom blev de fleste programmer sendt direkte fra et studie. Det var dyrt og omstændeligt at optage på formater, der kunne bearbejde og gemme udsendelserne, så det skete sjældent.

RADIO

Seks radio formater igennem tiden

Radioformat: Lakplade
Periode: 1934-1951

I 1934 installerede DR to lakplade-skære-apparater i en reportagevogn. En lakplade bestod af en metalbund med et lag lak, hvor man kunne skære omkring tre minutters lyd ned i.

Med den mobile reportagevogn var det nu for første gang muligt at køre rundt i hele Danmark og optage lyd. Lydoptagelser som ikke blot forsvandt direkte ud i æteren via en sendemast, men som blev gemt og kunne udsendes senere. Ligesom i dag var det også dengang en vigtig opgave for DR at dække hele landet og den danske mangfoldighed. En enkelt tur med reportagevognen til en begivenhed kunne hurtigt fylde op til 60 lakplader.

 

Radioformat: ¼ tomme spolebånd
Periode: 1950-2005

Programmedarbejdere og journalister optog på forskellige båndformater og -maskiner, når de var ude på radiooptagelse. Når de kom tilbage blev deres optagelser altid overspillet til ¼ tomme spolebånd, da det var det format, som egnede sig bedst til redigering.                                

Efter udsendelse var det programmedarbejdere og arkivarer, som vurderede, om et radioprogram skulle gemmes for eftertiden. Programmerne blev opdelt i tre kategorier: A, B og C. A var programmer hvor kendte folk som kongen og ministre talte. B var programmer der typisk skildrede en begivenhed, f.eks. en broåbning. C var programmer som nyheder og musikprogrammer. Mange af disse C-programmer blev slettet, fordi bånd var dyre og skulle  genbruges. Det betyder, at vi i dag har store huller i DR’s radio-samlinger.


Radioformat: Nagra
Periode: 1965-1992

Fra midten af 1960’erne blev optagelser uden for studierne typisk optaget på en bærbar Nagra-båndoptager. Med læderremmen over skulderen bar programmedarbejderen den 8 kg tunge optagemaskine ud i verden.

Der var mange forskellige Nagra-modeller på markedet, men fælles for dem alle var den høje optagekvalitet. Modellen Nagra IS blev hurtigt den mest foretrukne model i DR. IS står for ’Idioten Sicher’, dvs. idiotsikker, og var let at betjene.

Nagra IS var derfor også en let anvendelig båndoptager til radio-programserien ‘Båndværkstedet’ (1972-1989). Her kunne enhver dansker, som havde en idé til en udsendelse, være med til at producere den, også selvom vedkommende ikke havde teknisk kunnen.


Radioformat: Mini-Nagra
Periode: 1970-1992

I begyndelsen af 1970’erne introducerede DR den schweiziske mini-Nagra-optager, der kun vejede 500 gram. Denne lette optager gjorde det nemmere for programmedarbejdere at komme ubesværet rundt og optage lyd fra alle afkroge af verden. Lydkvaliteten var høj og optageren var moderne, men til gengæld skulle medarbejderen manuelt spole båndet tilbage med et lille håndsving.


Radioformat: DAT  
Periode: 1989-2006

Fra 1989 til 2006 blev alle radioudsendelser på P1, P2 og P3 ‘logget’ på DAT-Bånd. Det vil sige, alle programmer på de tre kanaler blev optaget og gemt.

Det var banebrydende, at man nu kunne genbruge klip også fra alle live radioudsendelser i nye produktioner, fx blev alle radioaviser på denne måde gemt.


Radioformat: CD
Periode: 1999-

CD’en blev mest benyttet til afvikling og lagring af musikproduktioner i DR. I forbindelse med en koncertoptagelse optog man på et såkaldt multisporsbånd. Når koncerten skulle udsendes i radioen overspillede man et slutmix til en CD, som er let at afspille i et radiostudie.

TV 

Otte TV formater igennem tiden

Tv-format: 16 mm-film
Periode: 1951-1991

Fra tv’s start i 1951 var 16mm-filmen det format der blev brugt til optagelse og lagring af  levende billeder. Formatet havde sine begrænsninger. Kameraet var tungt, råfilmen var dyr og en filmrulle rummede kun 10-15 minutters optagelser.

Modsat et moderne elektronisk, digitalt kamera kunne film ikke transmittere live begivenheder. En filmoptagelse skulle fremkaldes i et laboratorium inden den ønskede sekvens blev klippet sammen i den ønskede rækkefølge. Herefter skulle billeder og lyd synkroniseres. Det var en langsommelig produktionsproces.

Hvis TV-Avisen skulle vise et arkivklip var man nødt til klippe stumper ud af tidligere udsendelser. Derfor er der mange små ‘huller’ i DRs samling af nyhedsindslag fra før 1980.

I 1950’erne i DR blev 16mm-film brugt til at optage nyheder og dokumentarprogrammer. Herudover modtog DR hver dag filmpakker fra de internationale billedbureauer, sendt med fly fra verdens brændpunkter.

   

Tv-format: 1 tomme-videoformat
Periode: 1980-1995

1 tomme-videoformatet er 2. generation af tv-bånd. Det var et populært format og blev anvendt i DR i mange år.

Fordelene var mange: Høj billedkvalitet, lavere pris og mindre vedligeholdelse. De var langt mindre og mere håndterbare end forgængeren, de såkaldte ‘2 tomme-bånd’ der vejede 13 kg.  Det blev almindeligt at redigere vha. båndoptagelser og man kunne bruge optagelserne igen og igen, uden at klippe dele ud af de originale programmer.

Live-transmissionerne fra hele landet blev bedre, for OB-vognen kunne medbringe flere 1 tomme-maskiner som kunne bruges til effekter og udsendelse af hurtigt sammenredigerede indslag.

1 tomme-båndene var dog stadig dyre, så båndene blev genbrugt og nogle udsendelser blev ikke blev gemt. F.eks blev mange underholdningsprogrammer slettet fra 1 tomme-båndene, fordi man på det tidspunkt ikke mente, de var så interessante for eftertiden.

Tv-format: Betacam Analog
Periode: 1988-2006

Betacam var det første tv-båndformat som var direkte integreret i kameraet. Det var så nemt at betjene, at indførelsen af Betacam i DR hurtigt reducerede et nyheds-optagehold fra tre til to personer.

Desuden var billedkvaliteten så god, at man kunne foretage kopiering uden væsentlig forringelse. Det havde ikke været muligt tidligere.

Tv-format: Betacam Digital
Periode: 1994-2006

Formatet kaldes også DigiBeta og blev anvendt i en periode i DR’s historie, hvor antallet af tv-sendetimer voksede fra 3.700 til 11.000, og DR gik fra en til to tv-kanaler med oprettelsen af DR2 i 1996.

Hvis du har set tv mellem 1994 og 2006 er det typisk optaget og afviklet fra Digibeta- formatet. I tv-afviklingen stod et rack (et stort skab) med digibeta-maskiner som automatisk afspillede de forproducerede programmer.

Den digitale version af Betacam var en generel forbedring: Bedre billedkvalitet, bedre lyd og længere afspilningstid.

Tv-format: U-matic
Periode: 1978-1990

U-matic var det første professionelle video-kassetteformat, hvor kameraet kunne forbindes direkte til en mobil-optager. Det blev begyndelsen af enden på 16mm film som format, når der skulle optages on-location, og ENG eller ‘Electronic News Gathering’ var dermed født.

Det gav mere fleksibilitet og tempo i produktionen, som især var fordelagtigt for TV-Avisens nyhedsindslag. Ulempen var et stort kvalitetstab når man redigerede fra råbånd til færdige indslag og farverne var ikke repræsentative. Derfor er nyhedsindslag fra den periode ofte lidt grynede og film-formatet levede side om side med U-matic-formatet.

Faggrænser internt i DR ml. det tekniske personale og bibliotekarerne i tv-arkivet betød at der gik seks år før DR fik arkiveret u-matic-indslag. Det var nemlig først i 1984 at tv-arkivet måtte anskaffe og betjene en U-matic-maskine.

Tv-format: VHS
Periode:1978-2005

VHS er ikke et professionelt tv-format, men beregnet til privat brug.

Bånd og maskiner var meget billigere end de professionelle båndformater, og derfor blev VHS i vid udstrækning brugt i DR til efterkritik, gennemsyn og midlertidige optagelser af sendefladen.

DR har alligevel digitaliseret en del udsendelser fra VHS, da de professionelle båndformater ofte blev genbrugt, og man derfor ikke har programmerne på de originale formater.

Tv-format: DVC PRO 25/50
Periode: 1997-2007

DVC PRO er sidste generation af tv-Bånd brugt i DR. Det er et meget mindre og mere handy format end de tidligere typer af tv-bånd. Det digitale format brugt på DVC PRO 50-båndet er videreført som digitalt format i DR’s digitale samling.

Tv- og radioformat: Digitale filer
Periode: 2001 –

DR’s digitale samling vokser dagligt med ca. 700 nye filer. Det er fx radio- og tv-programmer, råoptagelser, indslag bragt på sociale medier og udenlandske sendinger.

De nye filer gemmes på hurtige harddiske og overføres til databånd, når de ikke har været anvendt et stykke tid. I DR Byens kælder står der store fuldautomatiske båndstationer, hvor en robotarm lynhurtigt kan hente og indlæse et databånd.

Fra en DR-computer kan man søge i hele den digitale samling. Den består af alle de mange timer digitaliserede udsendelser fra DR’s begyndelse til i dag. I alt er der 6,5 petabytes billede og lyd i det digitale arkiv, og det vokser dagligt.