Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos, der betyder folk og κρατος, krátos, der betyder styre og herredømme).
Altså – folkestyre. Et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. Det lyder umiddelbart simpelt, men der opstår hurtigt uenighed når det skal defineres hvad såvel folket som magt betyder. Og ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. KILDE: www.da.wikipedia.org/wiki/Demokrati
Historien om Sokrates’ død
I Athen, der ofte kaldes demokratiets vugge, blev denne styreform indført i 403 f.kr, og allerede her havde man en særlig defintion af folket. På dette tidspunkt bestod denne gruppe nemlig kun af frie mænd over 20 år, dvs. alle der ikke var slaver, kvinder eller fremmede statsborgere, havde ret til at deltage i demokratiet.
Få år efter demokratiet blev indført, blev Sokrates dømt til at drikke den dødelige skarntydesaft – anklaget for at forføre ungdommen via dialog og samtale. Historien fortæller at mange på Sokrates' tid var trætte af at alle eksistentielle spørgsmål blev besvaret via myterne, og derfor blev der åbnet en række skoler, hvor velhavende, mod betaling naturligvis, kunne blive undervist i blandt andet retorik. Disse skoler stod sofisterne for. De underviste ikke for at viderebringe særlige værdier, men havde udelukkende det formål at lære eleverne at argumentere for eget synspunkt.
Sokrates er på sin vis modsætningen hertil. Han tog sig nemlig ikke betalt for sin undervisning, men gik tværtimod barfodet på gaden og diskuterede med alle der ønskede det og udviste glæde ved samtalen og dialogen som helhed. Sokrates troede på at svarene på fx hvad godhed, sandhed og retfærdighed er, kunne findes gennem dialog, debat og oplysning, hvilket betød at visdom dermed ikke var afhængig af fx indkomst og køn.
Derfor blev Sokrates' mange spørgsmål tolket som undergravende for demokratiet og han endte som nævnt med at blive dømt til døden for at forføre ungdommen og være samfundsopstyrter.
På dette billede fra 1787, malet af Jean Francois Pierre Peyron, er hans død foreviget. Du kan finde billede på SMK, hvor det forøvrigt kan downloades frit i høj opløsning. Det er jo også en form for demokrati.
I 1849 etableres Grundloven, og med ekstra svung og krummelurer på versalerne ændrer Danmark styreform fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Samtidig stiger valgretsalderen fra 25 til 30 år, men stadig har kun få valgret – helt præcist 15% af befolkningen over 30 år. En lang lang rækker F'er var nemlig udelukket: Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere, fremmede og fjollede.
I 1866 blev Grundloven ændret i konservativ retning, bl.a. ved, at 12 af Landstingets 66 medlemmer ikke længere skulle være folkevalgte, men udpeges af regeringen.
Desuden gav den reviderede grundlov regeringen mulighed for at udstede love, hvis den fik brug for det på tidspunkter, hvor Rigsdagen ikke selv kunne lovgive, fordi den ikke var samlet. Der var intet krav om, at sådanne provisoriske love efterfølgende skulle godkendes. Da regeringen samtidig fik mulighed for, ikke alene at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg, men også at udsætte dens møder i op til 2 måneder, rummede Grundloven af 1866 en formel mulighed for at bringe landet på borgerkrigens rand.
Det er 1915 og grundlovsændringen betyder at kvinder og tjenestefolk uden egen husstand får stemmeret.
Dog træder Grundloven først i kraft i 1918 med afslutningen af 1. verdenskrig, da man ønskede at undgå en valgkamp under krigen.
Den sidste grundlovsændring kom i 1953, hvor den kvindelige tronarvefølge blev indført. Frederik 9. havde nemlig tre døtre, men ingen sønner, så med den daværende grundlov skulle hans bror, Knud, altså arve tronen. Derfor ændringen med mulighed for at arve tronen som kvinde. Men altså – kun hvis den siddende regent ikke havde nogen sønner, vel at mærke.
Dette blev forøvrigt ændret i Tronfølgeloven ved en folkeafstemning i 2009. Først derefter er det den førstfødte der arver tronen. Uagtet køn.
Og så bliver valgretsalderen sænket, så man nu kan stemme ved folketingsvalget allerede som 23-årig mod de 25 år man skulle være før.
Den Salomoniske Løsning
To prostituerede boede i samme hus og havde født på samme tid, og da et af børnene kort efter døde påstod begge kvinder at de var mor til det levende barn. Da Kong Salomon skulle dømme tog han et sværd for at kløve det levende barn så hver kvinde kunne få en halvdel. Ordren fremkaldte den ønskede reaktion. Den sande mor, gav afkald på sin halvdel af barnet i håbet om at redde dets liv, og Kong Salomon forstod nu, hvem der talte sandt.
Kløgt og kompromiser. Den salomoniske løsning er også god i demokratiet – der er bare flere om at finde skulle den. Men dermed ikke færre følelser på spil.
Velfærdssamfundet
Året er 1948 og i Danmark hænger demokratiet sammen med opbygningen af et lighedsorienteret, demokratisk velfærdssamfund. Det er en velsmurt maskine, der drives frem ved fælles hjælp, med ret og med pligt. Men hvordan er det i dag? Er vi sammen om det? Er politikken stadig en fælles arena? Og hvor ligger det nye demokratiske overskud? Selvom demokratiet opstod 400 f.kr. er det stadig under udvikling, og der er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret.
Cookie- og privatlivspolitik på Dansk Kulturarv.