I dette tema har vi på Dansk Kulturarv valgt at vise på hvordan fokus og opmærksomhed har været på klimaforandringer, forurening og naturkatastrofer i gennem det sidste århundrede.

Dette er muligt ved hjælp af  arkivmaterialer der er kommet fra  DR, DFI, Rigsarkivet, Dansk Skolehistorie og Slægtforskernes Bibliotek.

Klima

 

"En alvorlig fare som vi ikke tænker meget på er, at hvis vores stigende teknologiske udvikling og brug af forsile brændstoffer fortsætter ind i det næste århundrede, vil konsekvenserne kunne mærkes indenfor 30-50 år. Hvis denne udvikling fortsætter, vil temperaturene stige og levevilkår ændre sig mærkbart. Frodige og beboelige områder vil blive tørkelagte og de smeltende isbjerge vil hæve havniveauet,"

Sådan sagde Professor Bernard T. Feld i et interview tilbage i 1979 på et topmøde i Paris, hvor han spåede om de største katastrofer mennesket kunne stå overfor i fremtiden. På det tidspunkt var atomkrig den største trussel på menneskets dagsorden, men en stigende mængde af drivhusgasser var også begyndt at skabe uro hos videnskabsfolk.

Nu her 40 år senere er bekymringer omkring jorden og klimaet blevet et emne der fylder stort i den offentlige debat og bevidsthed. Flere tiltag er blevet gjort for både at forberede os imod de uundgåelige forandringer, samt tiltag for at stoppe kommende katastrofer.

I Danmark er spekulationer om hvorvidt de de mere ekstreme vejrforhold og manglende hvide vintre er resultat af den globale opvarmning. På den større globale skala har FN begyndt at forberede sig på de større mængder af klimaflygtninge vi kommer til at se indenfor de næste årtier.

Læs om FN-afgørelsen om hvad der kan vedrøre millioner af mennesker Her.

Kampen med og mod naturen er dog ikke et nyt fænomen i den danske historie. I dag er det et stort øget fokus på global opvarmning, men igennem den danske historie har katastrofer og udfordringer også heddet bl.a: Oliekrise, Syreregn, Freon-gasser, Kemisk dumping, Atomkrig og Atomkraftværker.

DR-Arkiv. 04-02-1988.

Dampdreven sneryder på togbanen Thy, december 1915. Rigsarkivet.

 

Solen Er Rød

"Kan jeg nøjes med at vide, at de er der? Vores selvskabte fjender, som vi ikke engang ved, hvordan ser ud, og som ikke slår igen med det samme..."

I 1972 lavede filminstruktøren Bent Barfod animationsfilmen 'Solen Er Rød'. Filmen handler om al den miljø og forurening som vi mennesker omgives med og producerer hver dag.

Selvom filmen i dag er 48 år gammel, er de problemer og bekymringer som Bent Barfod illustrere, stadig meget relevante.

Filmen er et krøllet tilbageblik på 70'ernes livstil akkompagneret med syrerock og flotte billeder. Tryk på billedet, og bliv overført til DFI's hjemmeside hvorpå du også kan se mange andre spændende film og videoklip helt gratis.

Udklip fra filmen 'Solen Er Rød' (1972) Bent Barfod. Danmark På Film.

Tryk på billedet for at se filmen

Klimaradio

Tag dine høretelefoner på eller skru op for højtalerne. Ved at klikke radio-ikonerne kan du høre nogle af de spændende radioudsendelser som DR har lavet omkring klimaemnet de sidste par årtier.

Er verden stadig ung?

Radioreportage omkring truslerne mod menneskeheden. Om atomkrig, atomaffald og drivhuseffekten. Professor Bernard T. Feld udtaler sig om de forskellige farer og scenarier som vi i menneskeheden skal ruste os imod.

17-02-1980. DR Arkiv

Natursyn

Radioprogram om de ændringer der kan ses i naturen og omgivelserne i Grønland og Arktis. Om de imponerende gletsjere der fascinerer i deres størrelse, men også på grund af klimaforandringerne, ændrer sig fra dag til dag.

23-12-2006. DR Arkiv

Klimadeprimeret

 Flere og flere klimaforskere bliver klimadeprimerede.  Dansk-amerikanere Jennie Kaae Ferrara er også klimadeprimeret og har lagt sit liv om, efter at hun blev ramt.

30-04-2017. DR Arkiv

Det Historiske Vejr

Igennem historien er Danmark blevet ramt af mange forskellige vejr-fænomener. Alt fra Orkaner, tørke og varmeste vintre nogensinde, er nogle af de tilstande som vejret har byt os. Nogle mener at disse ekstreme vejr-fænomener er resultat af klimaforandringerne, mens andre argumenterer for, at vejret altid har været trussel.

Slægtforskernes Bibliotek har fundet 2 spændende tekster fra deres arkiv der omhandler naturkatastrofer i Danmark igennem tiden.

Tryk på billederne og læs de spændende tekster som er frit tilgængelige

Optegnelser og beskrivelser af de mange stormfloder der har ramt Danmark igennem historien. I dette omfattende opslagsværk kan du læse kronologisk om naturkatastrofer helt tilbage fra 350 f.Kr. hvor de germanske stammer måtte flygte sydpå for at overleve, frem til 1981 hvor man mærkede århundredets hårdeste vindstød ved Esbjerg og Fanø.

Stormflod i Esbjerg

 

I 1990 var Esbjerg ramt af en større stormflod der ramte den jyske vestkyst. Mange virksomheder og private ejendomme blev ramt af de massive bølger der skyllede ind over landet.

Esbjergenserene blev evakueret fra hus og hjem, men også gjort klar til hvordan man kunne forberede sig til næste gang at vandstandene ville stige.

"Mange sørgelige erfaringer har i slægt efter slægt aflejret en urokkelig, næsten overtroisk mistillid til havet"

Sådan skriver Knud Hansen til forordet i bogen omkring stormfloden på Lolland-Falster tilbage i 1872. Bogen tilbyder et spændende og sjældent indblik i begivenheden ved nedskrevne øjenvidneberetninger fra de mennesker der oplevede katastrofen.

Oliekrise

 

I 1973 lå Israel i krig med Egypten og Syrien. En række af olielandene i Mellemøsten trak et våben med kolossal slagstyrke på resten af verden – olien.

Det betød at olieprisen blev tredoblet, samtidig med at produktionen og salg til vesten faldt.

Det var et problem, fordi 90% af Danmarks energibehov blev dækket af olie. Det blev forbudt at køre i bil om søndagen og alle skulle spare på lys og varme.

I denne udsendelse fra DR Arkiv, fortæller Uffe Ellemann Jensen om de restriktioner og udfordringer som danskere stod overfor i forhold til forbrug i 1973. Se hele udsendelsen Her

Luftforurening

 

I 70'erne begyndte man også at blive opmærksom på de forurenende og giftige gasser der kom ud af bilernes udstødningsrør. De kuliltegasser der kunne måles i luften var begyndt at blive for høje - og dette kunne skade klimaet såvel som mennesker.
I klippet til højre kan du se hvordan Folmer Kristiansen i 1971 kørte på Købmagergade for at måle.

Menneskets tidsalder

 

Skolehistorie har lavet en udstilling hvor de ved hjælp af anskuelsesbilleder ser på oldtiden med datidens briller i nutidens øjne.

Igennem 5 temaer, kan du blive klogere på forskellige portrætter af forhistorien: 'Oldtiden i klasseværelset', 'Historien om Fremskrift', 'Det ufortalte', 'Menneskets tidsalder' og 'Gentager historien sig?' Se hele udstillingen Her

Igennem hele udstillingen bliver eksperter indenfor arkæologi og andre videnskaber spurgt ind til hvad vi kan bruge og lære af fortidens viden.

I 'Menneskets tidsalder' kigges der på hvordan at motiverne på anskuelsesbillederne er udtryk for udvikling og menneskets overlegenhed. Hvordan at vi er trådt ind i den nye antropocæne tidsalder, hvor menneskers påvirkning af naturen og jorden har sat sig præg i større skala. Men hvornår startede den antropocæne periode? Og hvad betyder den egentlig? Find ud af mere Her

"At mennesket op igennem historien i stigende grad kontrollere og udnytter naturen og i sidste ende måske endda bliver en naturkraft i sig selv".

Felix Riede, Professor ved Aarhus Universitet, overvejer, hvad det er for et verdenssyn anskuelsesbillederne viser. Skolehistorie.dk

Hvis du har  mere interesse for forhistorien i den danske kulturarv, så se temaet 'Under Overfladen - Tema om arkæologiske udgravninger i Danmark fra 2019.

Dette var kun få eksempler fra den store mængde af spændende materiale du kan finde på Dansk Kulturarv.

Hvis du er interesseret i at se og høre mere om klimakampen igennem tiden kan du trykke Her for at blive sendt videre til endnu flere udsendelser.

Tryk Her for at kunne søge på hvilke som helst andre emner i vores omfattende arkiv.

Syntes du at der er nogle udsendelser eller programmer der mangler i arkivet kan du også skrive til Danskkulturarv@dr.dk - Så vil vi svare på, om det er muligt at lægge op.